Voliere . Fuglehus . Planter . mm             

 arrow23_L.gif    Hovedmenu

  

 


 

 


 

 Her kan du vælge de enkelte afsnit :

 

     Fuglehuset

Udendørsvolieren

 Selskabsvoliere

     Lorier I flok

Beplantning

Giftige/Ikke giftige planter

 

 

 

         leaf01a.gif

 

 

  Bjerglori med velsmagende legetøj

 

 

 

         leaf01b.gif

 

 

 

 

   Kapuziner lori

 

 

 

 

 

leaf01a.gif

 

 

 

 

 

    Det her er rigtig sjovt !

 

 

 

 

 

leaf01b.gif

 

 

 

 

 

 

 

  Moskus Lori

 

 

 

Her kan du vælge de enkelte afsnit :

 

     Fuglehuset

Udendørsvolieren

 Selskabsvoliere

     Lorier I flok

Beplantning

Giftige/Ikke giftige planter

 

leaf01a.gif 

 

 

     1,1 Iris lori

 

 

 leaf01b.gif

 

 

   Domicellalori - smukke men livsfarlige for andre arter

 

 

 

       Sort variant af  Stella lori    

 

leaf01a.gif

 

    Gulrygget lori - en smuk, men også agressiv fugl

 

 

 

  Ungt venskab

 

 

 leaf01b.gif

 

 

 6.gif

 

 

 

leaf01a.gif

 

 

 

 

9.gif

 

Her kan du vælge de enkelte afsnit :

 

     Fuglehuset

Udendørsvolieren

 Selskabsvoliere

     Lorier I flok

Beplantning

Giftige/Ikke giftige planter

 

  

 

 Fuglehuset : Når du skal indrette dit fuglehus til lorier, er det vigtigt at du hele tiden husker på, at det skal være så nemt at holde rent som muligt. Lorier er nogle forfærdelige grisebasser og hyppig rengøring er en nødvendighed ! Hører du til blandt dem der kun gør rent hos dine fugle 2 gange årligt "hvadenten det trænger eller ej"vil jeg anbefale kraftigt, at du glemmer alt om at holde lorier. Fuglehuset vil hurtigt blive et ildelugtende klamt rum, hvor det vil være usundt at opholde sig - både for fugle og ejer ! Bakterier og svampesporer vil få optimale betingelser og før eller siden medfører sygdomme og dødsfald hos dine fugle ! Du behøver ikke at skulle bruge al din fritid på at skrubbe og skurer, hvis du tænker dig om, når du indretter volierene. Unlad alt overflødigt. Dvs. det er ikke I inderrummet fuglene skal have naturgrene, legetov osv. Her er det kun meningen de skal spise, hvile og selvfølgelig sove.Placer et par rundstokke (de kan vaskes!) helst I forskellig tykkelse og helst med så stor afstand til væggene at mindst muligt af deres flydende afføring ender der. Vær opmærksom på, de "skyder" langt ! Sidder pindene for tæt på væggen, får du meget hurtigt vægmalerier. Hæng en redekasse op, lorier vil meget gerne sove I deres kasse, også når de ikke yngler, og så griser de ikke så længe. Det er de færreste lorier , der griser I kassen. Anbring deres foderskåle på en måde, så de ikke forurener dem og sørg for at sætte dem godt fast. Brug evt skåle med holder med skruebeslag, Alm ophængte skåle,, vil før eller siden ende på gulvet. Undgå at hænge skålene I nettet, hvis du har mulighed for det, net er irriterende at gøre rent og LORIER SPISER IKKE PÆNT ! Smid nogle høvlspåner ( strøelse til heste og fjerkræ ) I bunden, hvis dine volierer er helt ned til gulvet. de suger godt, og er nemme at skifte.Gamle aviser kan ikke anbefales, de bliver meget våde og ulækre og de flagrer og forskrækker fuglene . Mange lorifolk har indrettet deres indendørsvolierer med netbund hævet et stykke over gulvet, så det er nemt at spule rent . Dette er praktisk, men ikke alle har mulighed for denne løsning . Hvis du et par gange om ugen fjerner spåner under fuglenes ynglingspind , behøver du sikkert ikke at skifte det hele så ofte. Lorifolk der har bygget direkte til lorier, har ofte fliser på væggene som er nemme at få rene. Andre har trævægge. Her er det en rigtig god investering at give dem en gang højglans maling af god kvalitet beregnet til vådrum, så de kan vaskes/ spules uden vandet trækker alt for meget ind I træet. Har du mulighed for at få lavet et afløb, så du kan bruge en højtryksspuler behøver rengøringen ikke at tage så lang tid. Det er en god ide lige at bruge en børste eller svamp og varmt vand til at opbløde lidt, inden du spuler. Og husk at være meget omhyggelig omkring foderarrangementet. Slut af med en omgang Rodalon opløsning. Skal ikke skylles af, kun tørre ! At ophænge plast, aviser og lign. på væggene for at lette rengøringen kan ikke anbefales, du risikerer at det flagre og forskrækker fuglene ! Temperaturen I fuglehuset bør altid være over frysepunktet. Hvis huset er godt isoleret, og det bør det være, er det ikke så dyrt at have et lille varmeapparat , der kan holde temperaturen på et par plusgrader.En god isolering forhindrer også at fuglehuset bliver for varmt om sommeren. De fleste lorier er ret robuste, men det er meget uheldigt, hvis deres foder fryser til is. Hvis du kun kan fodre en gang om dagen, kan det blive rigtig mange timer uden mad ! Har du ikke mulighed for at holde frostfrit bør du investerer I nogle varmeplader, og anbringe under foderskålene. (Pas på ledningerne!!) Når du opsætter siddepinde, så unlad at sætte nogen foran udflyvningshullet , sætter fuglene sig til at sove foran hullet risikere de at få træk, og det kan få katastrofale følger. Et fuglehus til lorier bør også udstyres med en ventilator, og en luftaffugter kan være nyttig I meget fugtige perioder. Derudover skal der være elektrisk lys, så du kan forlænge dagen en smule om vinteren - brug evt et tænd/ sluk ur - og ... Sørg for at der altid er en lille lampe tændt om natten, så fuglene kan orientere sig, hvis noget forskrækker dem. De kan jo også sidde og spise, når lyset slukker, og så kan der opstå panik, hvilket meget vel kan resultere I en lori med brækket hals ! Det er ikke natlyset der vælter din økonomi ! Til slut - et inderrum behøver ikke at være så stort, men jo mindre plads der er, jo hurtigere kommer det til at ligne noget der er løgn !

           TOP red2_b1.gif

 


 

 Udendørsvolierer : Udendørsarealet er loriernes tumleplads og skal have en størrelse, der gør det muligt at indrette den til loriers behov. Mange volierer er lange og smalle, især hvis de oprindeligt er bygget til australske parakitter. En ideel lorivoliere er mere kvadratisk, så der er plads til at udstyre den på en måde, så fuglene både kan klatre, gynge, lege og selvfølgelig flyve. Men er man lidt kreativ, kan de fleste volierer indrettes til lorier. Der bør være masser af naturgrene med tynde sidegrene, pilegrene er rigtig gode da de er bløde og bøjelige og giver god mulighed for at gynge og hænge med hovedet nedad. Et tommelfinger tykt sisalreb ophængt I guirlander vil give mange timers beskæftigelse, en hjemmelavet gynge, grankogler på snor osv. er også godt til forskellige aktiviteter. Kun din fantasi eller mangel på samme sætter grænser . En bold I en snor vækker begejstring, en lille klokke vil blive brugt flittigt I forsøg på at tilkalde "roomservice" og sådan kunne jeg blive ved ! En god muldskende træstub I bunden er også populær . En håndfuld grankogler smidt på bunden kan lokke de fleste lorier derned og fjolle rundt.Nogle vil hævde at lorier ikke kommer på bunden. Dette er ikke korrekt. Er der spændende ting at foretage sig og føler de sig trygge, er specielt unge lorier meget glade for at lege der. Og for Stella lorier er bunden det foretrukne sted til leg og parringsspil. Hvilket er vigtigt at huske, når man indretter volieren til disse. Sørg for der altid er friske grene at gnave I , det vil også skåne dine volierer, hvis de er bygget I træ . Nogle loriarter, specielt Lorius arter,  bruger den friske afgnavede bark til deres fjerpleje. De trækker hver enkelt fjer gennem næbbet fyldt med bark. Hvad grunden er, ved vist kun lorierne, men de nyder det tydeligvis . Et stort badekar med rent vand er et must for lorier. De elsker at bade både sommer og vinter,  og de bliver virkelig våde ! I de kolde vintermåneder bør du dog fjerne badevandet så tidligt på eftermiddagen, at de ikke bader umiddelbart før de skal sove. Hvis de ikke når at blive tørre inden de går til ro, risikerer du at de pådrager sig en lungebetændelse. Som bunddække bruger jeg et lag uberiget spagnum, som jeg derefter lægger dækbark over. Det sidste har fuglene stor fornøjelse af .Det kan både bruges til at lege med og til at gnave i. Desuden slæber de det med op I deres redekasse, hvor det bliver høvlet til redemateriale. Og sæt så prikken over i´et med friske grene fra blomstrende træer og buske I de perioder hvor det er muligt. Hæng dem så fuglenes skal indtage alle mulige stillinger for at komme til nektar og pollen ligesom I naturen. De vil elske dig for det !!! Jo bedre du forstår at opfylde fuglenes behov for aktivitet og udfordringer, jo større glæde vil du have af dine fugle. Først når de føler sig rigtig godt tilpas vil de udvise den adfærd, der gør lorier til de vidunderlige skabninger de er. Jo mere umage du gør dig, desto større glæde vil de give dig hver dag resten af deres liv !

Jeg har med vilje ikke nævnt nogle mål på volierer. de fleste der begynder med lorier, har allerede et voliereanlæg, der skal tilpasses lorier, og størrelsen er ikke det altafgørende, men mindre end 3 meter I længden skal man ikke byde dem. Mange har kun 1 meters bredde, det mener jeg personligt er for lidt. det kan være svært at indrette så smal en voliere. Mine egne volierer er 3 til 4 meter lange og 1,5 til 2 meter brede. Nogle loriarter har ikke behov for den meget lange flyvelængde, da de klatrer mere end de flyver, andre arter som f.eks bjerglorier elsker at flyve. Men en voliere kan aldrig være for stor, desværre er den ofte for lille ! Mht aktiviteter har jeg faktisk hørt påstanden, at lorier der har for meget at tage sig til, ikke yngler , Det er simpelthen en gang ammestuesnak, eller en dårlig undskyldning for ikke at udstyre sine fugle med det nødvendige til et godt liv. Et par lorier der sidder dag ud og dag ind I en voliere med en pind I hver ende, et badekar, en redekasse og en foderskål vil med stor sandsynlighed slå sig på fjerplukning af sig selv og hinanden af kedsomhed fremfor at yngle. Og skulle de få unger, vil de sikkert også blive plukket til skindet.

Lorier er som nævnt andre steder meget kloge og rigtig dygtige til at løse problemer. Det er derfor meget vigtigt at dørene både ud af volierene, men også eventuelle døre mellem volierene, er udstyret med godt lukketøj. En krog vil det tage en lori ca et halv minut at vippe af ( eller på !). Der skal mere solide mekanismer til. Nu vil nogen måske mene, at det ikke er en katastrofe at en fugl smutter ind til naboen, men... er det kønsmodne fugle, den går på besøg hos, kan det meget vel koste den en ordentlig røvfuld, og I værste fald livet ! Lorier er meget lidt gæstfrie, faktisk er mange af dem nogle ondskabsfulde bæster, der ryger lige I hovedet på en fremmed fugl. Så sørg for at dørene er forsvarligt lukket ! Lemmen I udflyvningshullet mellem inde og udevolieren bør også sikres. Lorier er MEGET dygtige til at lukke sig selv både ud og ind. Nogle gange får de lukket, så de sidder udenfor og er meget meget sultne. Andre gange har man måske af en eller anden grund lukket dem ind, bare for at opdage at de kort tid efter sidder og fløjter fornøjet udenfor. Sommetider ældes en loriejer på meget kort tid ! Og nu vi er ved det med at sikre sig - det er ikke på en lorivoliere man skal sparer slusen væk !

Det er indlysende at også udendørsvolieren skal rengøres regelmæssigt. Også her er en højtryksspuler en rigtig god hjælp. Skift grenene med jævne mellemrum og sørg for at fjerne eventuelle frugtrester fra udendørsservering, så de ikke ligger og gære. Fjern det værste smuds på bunden ofte, og skift hele bundlaget et par gange om året. Hold badekarret rent og fri for alger. Og husk lorier elsker nye spændende ting, så benyt lejligheden, når du alligevel rumsterer rundt, til at give dem nye udfordringer !

                 TOP red2_b1.gif


 

 Selskabsvoliere : Nogle har måske en drøm om at anskaffe et par lorier til at gå I en voliere med et blandet fuglehold. Dette er desværre I de fleste tilfælde en rigtig dårlig ide. Mange lorier er decideret aggressive overfor andre fugle, der nemt kan lide overlast. Og selv de få arter der ikke er agressive, kan lave en del uro I en fugleflok. Deres aktive adfærd gør dem til nogle forfærdelige buldrehoveder og deres nysgerrighed vil ikke levne andre fugle mange chancer for at yngle med succes. Deres reder vil blive endevendt med tab af æg og unger som resultat. En måde at løse dette er, at man hænger de små fugles reder op under loriernes redekasse. Med den placering er det svært, men IKKE umuligt, for lorierne at nå dem . Nogle af de mindre loriarter kan gå sammen med f.eks græsparakitter og større finkefugle uden at skade dem, men man kan aldrig stole 100 pct. på lorier I  selskab med andre fugle. Så hold øje med dem. og vær klar til at gribe ind, inden du skal til at samle fugle op tæsket eller jagtet til døde.Anskaf ikke lorier alene med det formål, at de skal være en del af en blandet flok fugle. Selv om du kender nogen, der har et par lorier gående med andre fugle uden problemer, er det ingen garanti for, at det vil gå godt hos dig, da der også kan være stor forskel på de enkelte individer.De arter, hvor du måske kan få held med det, er de lidt mindre arter af Trichoglossus slægten som f.eks Gulhovedet lori, Skælbrystet lori og Goldies lori. Bjerglorier er ikke specielt agressive, men for voldsomme I deres adfærd til at gå med mindre arter .Nogle mener at også Moskus lori kan fungere. De helt små arter som Kokus lorier kan nogen gange gå sammen med andre småfugle . Du bør altid have en plan B klar, hvis der opstår problemer. Dvs et sted hvor du kan flytte lorierne til . Man kan ALDRIG holde de lidt større lorier med andre fugle ! Før eller siden går det galt. Når først de er kønsmodne er de direkte livsfarlige for andre fugle inklusiv andre lorier. Begå ikke den fejl at tro, det hele nok skal gå - du kommer til at revidere din opfattelse på den hårde måde !

            TOP red2_b1.gif


 

Lorier I flok : Mon ikke de fleste af os har prøvet at stå med begejstring og små stjerner I øjnene og betragtet en flok farvestrålende lorier I en stor fritflyvningsvoliere I en fugle/ dyrepark ? Og bagefter haft lyst til at gå hjem og gøre ligeså ? Nu er det nok de færreste , der lige har plads til en kæmpevoliere I baghaven, så som regel bliver det ved drømmen, eller I hvert fald en mere ydmyg udgave af den . Desværre er realiteterne at kun ganske få loriarter egner sig til at gå I flok , og endnu færre til at gå I blandet flok. Vil man forsøge sig med flere par I samme voliere, kan kun få arter komme på tale : Grønnakket lori , Bjerglori og Rødnakket lori er de mest velegnede . Massena lori, Gulhovedet lori , Skælbrystet lori og Goldies lori måske. Når man sammensætter en flok, bør man altid vælge 3 par frem for 2 par, da 2 par hurtigt vil dele volieren op I 2 territorier og hver især kæmpe indædt for at holde det andet par væk . Redekasser bør kun opsættes I udendørs afdelingen, da det er vigtigt at inderrum med foder  forbliver neutralt område . Ofte må man affinde sig med, at kun det mest dominerende par yngler, og det kan være nødvendigt at fjerne en fugl, hvis den er meget agressiv over for de andre beboere . Der er meget stor forskel på temperamentet hos de enkelte individer, nogle kan simpelthen ikke holdes I en flok ! At sætte flere arter sammen kan lade sig gøre med de ovenfor nævnte arter, men man skal være meget opmærksom .Lad aldrig en art være I overtal og lad aldrig en overskydende fugl blive I volieren . Risikoen for den bliver slagtet er stor ! Jeg har selv I en periode haft Gulhovedet og Massena lori I samme voliere uden problemer, men kun Massenaerne ynglede ! Man bør vælge arter af nogenlunde samme størrelse. Og være klar over risikoen for små sidespring med uægte unger til følge . Dette bør simpelthen undgås, og har man mistanke om at eventuelle unger er af blandet herkomst , bør man aflive dem, selv om det er forbandet svært ! I nogle fugleparker kan man se arter som Rød lori , gulrygget lori og sortkappet lorier gå I en fritflyvningsvoliere sammen med andre lorier - Det må på det kraftigste frarådes !!!! Disse arter er meget agressive, og katastrofen vil altid lure lige om hjørnet !

Den bedste løsning hvis man vil have en broget flok, er at reservere en voliere kun til unger / ungfugle. Så længe de ikke er kønsmodne , trives de rigtig godt I blandet selskab, og så er der altid en legekammerat I nærheden.Vær dog opmærksom på, at også blandt ungfugle vil der opstå et hiarki, og det kan ske at en svag fugl bliver udset som moppeoffer. Fjern den !!! Hvis man sørger for at flytte de fugle, der nærmer sig kønsmodning, vil sådan en børnehave være alletiders, og det er med garanti foran den, du vil sætte din havestol , når du trænger til et godt grin. Lorier I lømmelalderen er vidunderlige at betragte ! Ps. Det er også her, du skal anbringe din nabo, hvis han / hun kommer for at beklage sig over støjniveauet !  

                 TOP red2_b1.gif


 

Beplantning :At holde lorier i beplantede volierer er for langt de fleste arters vedkommende umuligt. Man skal være heldig, hvis noget overlever bare en sæson. Dog har jeg haft noget held med småblomstrende hurtigvoksende Clematis, Humle, Efeu og Rådhusvin. De skal helst stå lidt beskyttet indtil de er kommet i god vækst, og fuglene skal have mere spændende ting at gnave i. At plante stedsegrønt og buske er spild af tid og penge, pynten bliver hurtigt taget af dem. Nogle af de mindre arter kan holdes i beplantede omgivelser, de vil sikkert pille lidt, men ikke så meget at planterne tager varig skade. Jeg sår også hurtigvoksende slyngende sommerblomster udenfor volierene, de får lov at komme op, og giver udover et pænt udseende, fuglene masser af beskæftigelse Desuden kan det anbefales at at anbringe diverse former for græstuer både pryd og ukrudtsgræsser I bunden af volierene. Mange lorier elsker at pille I dem, og er de placeret I den åbne del af volieren, kan man tidlig om morgenen se fuglene tumle rundt I det dugvåde græs med stor begejstring.

                  TOP red2_b1.gif


 

Giftige / Ikke giftige planter :

Da lorier i meget høj grad har behov for og glæde af grene og blomster, vil jeg her opremse nogle af dem man roligt kan give fuglene, og dem man absolut ikke skal give ! Jeg gør opmærksom på listerne ikke er komplette, så brug din fornuft, og er du det mindste i tvivl - LAD VÆRE !!!

Disse er GIFTIGE !!! Advocado - Rabarber - Slåen - Tomatplanten - kartoffelplanten ( blade ) - Hestekastanie - Liguster - Berberis - Snebær - Guldregn - Hjortetaktræ - Magnoliatræ - Alle liljer ( inclusiv påske og pinseliljer), Krokus - liljekonval - iris - Tulipan - Hyacint - Hortensia - Gladiolus - Asters - Amaryllus - Krysantemum - Vintergæk - Azalea (blade) - Lathyrus - Lupin
Desuden skal nævnes at rigtig mange stueplanter er giftige !
Vær også forsigtig med gran og fyr, da harpiks kan gøre skade på tunge og svælg !!



Disse kan du roligt bruge : Alle USPRØJTEDE frugttræer og buske både grene, blomster, frugter og bær - Japansk kirsebær - paradisæble - Pil - bøg - birk - Ask - hyld - Røn - Ahorn - Rød og hvidtjørn ( klip tornene af først, når grenene er blevet tørre, bliver tornene dødsfælder ! Har selv fundet en undulat spiddet på sådan en torn !!!)- Forsythia - Syren - Ægte og uægte jasmin - Cotenaster - Mahogni - Bambus - Klematis - Georginer - Rhododendron  ( kun blomsterne) - sommerfuglebusk - Dronningebusk - Kaprifolie - Spirea - Hybenroser og bær -  Roser der ikke er behandlet med kemikalier - Forskellige vine - Humle - Bellis - Blomsterkarse (kaldes også tallerkensmækker). Desuden Mælkebøtte blomster og blade - fuglegræs - hyrdetaske - Stoltehenrik - Raj og rapgræs.

En god ide er, at se på naturens fugle ! Er der bær, ukrudt osv. de spiser, kan dine fugle sikkert også tåle det. Men endnu en gang :                  
 VÆR FORSIGTIG !!!

                                               TOP red2_b1.gif


 Copyright © Lorihaven.dk 2006

  

 Fotos med  * klik for stor størrelse

       *  Mit gamle voliereanlæg

 

 

       *  Samme anlæg fra modsatte ende

 

 

       *  Mit nye anlæg, taget I brug I september 2005

 

 

 

     *   Et kig ind I mit gamle fuglehus            

 

 

 

  *   Mit "gamle" anlæg igen

 

 

 

*  Og på en smuk sommerdag.

 

 

 

  1,1 Stellalori I brydekamp  på volierens bund

 

 

 

   Røde lorier I gang med at plukke blomster

 

 

 

   Pragtlorier der holder øje med fotografen

 

 

 

 

 

 

           Fræk og nysgerrig ung Pragtlori

 

 

Arter der måske kan holdes I en selskabsvoliere :

           Gulhovedet lori      

                  Skælbrystet lori          

         Goldies lori og Moskus lori           

 

 

 

 

 Og arter til flok :

             Grønnakket lori           

           Rødnakket lori       

          Bjerglori

 

 

 

 

 

 

7.gif

 

 

 

 

 

           Grønhalet lori med lidt lækkert

 

 

   Forsythia - En lækkerbidsken for en lori

 

 

    Det her er GUF !!!!