Vedr. Prisliste på lorier .             


  

  

  

  

  Se prisniveauer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

Jeg har fået en del henvendelser med opfordring til at lave en prisliste på lorier her på siden . Desværre er det næsten en umulig opgave, da priserne på de enkelte arter svinger utroligt meget . Mange forhold gør sig gældende - først og fremmest naturligvis udbud og efterspørgsel . Arternes popularitet skifter konstant og en pludselig voldsom efterspørgsel kan hæve priserne meget hurtigt, ligesom faldende interesse vil sænke priserne . Desuden kan der ske det, at en art pludselig bliver indført I større antal fra udlandet og bliver nemmere at få fat I med deraf faldende pris til følge. At skulle holde mig ajour konstant med disse prisændringer vil kræve et stort arbejde, og jeg vil nødig ende I en situation , hvor fuglefolk bliver uvenner pga en pris, jeg har oplyst, som måske har ændret sig.

Jeg kan dog godt forstå at især nye loriholdere er interesseret I at kunne finde oplysning om pris på den eller de arter, de drømmer om at anskaffe sig. Altid rart at vide, hvor meget man skal spare sammen, før drømmen kan blive til virkelighed ! Og ofte er der ikke priser på fuglene I de salgs annoncer, man bl.a kan finde på Loribørsen eller andre steder. Man kan selvfølgelig altid kontakte sælger og forhøre sig, men nogen kvier sig måske lidt ved det, hvis de slet ikke har nogen fornemmelse af prisniveauet. Jeg vil derfor I mine arts beskrivelser sætte et prisniveau på fuglene for at give interesserede en lille ide om, hvor dybt man skal grave I lommeulden .

Jeg har delt fuglene op I flg. niveauer ( MED FORBEHOLD !!! ) :

Niveau 1 : 1000 - 2500 kr

Niveau 2 : 2500 - 5000 kr

Niveau 3 : 5000 - 8000 kr

Niveau 4 : 8000 - 12000 Kr

Niveau 5 : 12000 - eller derover !

Alle prisniveauer er pr par og KUN vejledende !!!!!!!

 


 © Lorihaven.dk 2007