arrow23_L.gifHovedmenu                            Nyheder fra Lorihaven.dk


  Her vil jeg jævnligt skrive lidt om hvad jeg har gang I - så kig forbi nu og da !

  

  0,1 Pragt lori

 

Mandag 29.10.07

En lidt skuffende sommer er forbi , og jeg er tilbage ved min computer. Efterårets første opdatering er klar til jer. De fleste I galleri sektionen. Under "mine lorier" er der indsat lidt nye billeder her og der I de eksisterende gallerier , og tilføjet et helt nyt galleri med rødnakkede lorier. Under "andre lorier" har jeg indsat nogle fantastiske billeder af Vini arterne Ultramarin og tahiti lori. Nyd dem ! Under Videoer finder du en hel stribe skønne lorivideoer. Alle bliver vist som externe link til deres originale placering, da de er beskyttet af copyright. Videoerne åbner I nyt vindue og du kommer tilbage til Lorihaven.dk når du lukker vinduet ! Her er en masse dejlige lorier at nyde - og ind imellem også lidt til smilebåndet !

Der er tilføjet lidt nye links til lorisider. Et par tyske sider er dukket op og en blogsite fra Malaysia. Her kan du bl.a også se nogle videoer.

I løbet af efteråret/vinteren vil der komme flere artsbeskrivelser. Og forhåbenlig vil jeg også få oversat lidt mere af siden til engelsk.

D.30 November har Lorihaven.dk 1 års fødselsdag. Og det har været et fantastisk år.  Besøgstallet har allerede passeret 15000 ,hvilket er over al forventning. Tak for alle de dejlige emails med pæne ord og tak fordi I bruger siden ! Jeg vil gøre mit bedste for at gøre siden endnu bedre hen af vejen . Jeg modtager stadig meget gerne billeder og artikler fra andre loriholdere !!!!

Mandag 02.07.07

Så er det igen tid til lidt nye opdateringer på siden ! Jeg har brugt et par regnvejrs dage til at lave et nyt galleri med figen og flagermuspapegøjer, jeg har også fundet et par artikler om disse, desværre er de kun på engelsk, men håber alligevel nogen kan få glæde af dem. Der er tilføjet lidt nye billeder I galleriet "Andre lorier" og nogle videoer fra New Zealand. Og så har jeg indsat 2 nye links til lorisider - en dansk og en hollandsk.

Mit lorimarked har kørt et par måneder og nogen aktivitet har der været. Mest fra udlandet. Statestikken på min side fortæller, at ca 50% af mine gæster kommer fra andre lande. Belgien, Holland, Tyskland, Tjekkiet, Norge, Schweiz og Portugal  kommer der rigtig mange besøgende fra, men 28 lande er repræsenteret. Der har været fra så fjerne egne som Rusland, USA, Mexico, Philippinerne, Malaysia, Australien, Canada m.fl. Det synes jeg da er rigtig sjovt !

Håber I får en rigtig god sommer, det gode vejr må da komme på et tidspunkt !

 

Torsdag 12.04.07

Jeg har I dag tilføjet et Lorimarked til siden ! Jeg har I en måneds tid haft en afstemning I gang vedr. dette. Af de ialt afgivne 47 stemmer stemte en nej, en stemte ved ikke og resten stemte ja til at det var en god ide at lave et lorimarked her, så nu prøver jeg så det ! Alle mine gæster er velkomne til at benytte denne service ! Du skal opgive dit navn, din emailadresse og din nationalitet. Grunden til det sidste er, at jeg har rigtig mange udenlandske besøgende, og det vil gøre det nemmere for alle, hvis man kan se hvor folk kommer fra ! Du skal ikke oplyse adresse og Du bestemmer selv om du vil oplyse dit tlfnr ! Man kan jo udveksle disse oplysninger pr email, hvis en handel bliver aktuel. Brug af Lorimarkedet er på egen risiko. Jeg kan ikke påtage mig ansvar, hvis nogen skulle få kedelige oplevelser pga brugen af denne service !

Onsdag 28.03.07

Der er ikke sket så meget på den danske version på det sidste . det skyldes at jeg I øjeblikket arbejder hårdt med at oversætte til den engelske version af siden.

Lidt sker der dog. Jeg har en afstemning I gang vedr. et Lorimarked på siden. Afstemningen slutter d. 5 April. Indtil nu ser det ud at de fleste der har stemt synes det er en god ide, så der kommer sandsynligvis et lorimarked inden længe !

Jeg har også ændret reglerne for brug af Loriforum, sådan at det nu er tilladt at benytte et alias når man skriver I forummet. Årsagen er at det ikke har været meget brugt. Om det skyldes , jeg har forlangt et rigtigt navn, ved jeg ikke - det vil tiden jo så vise ! Jeg synes I hvert fald det er brandærgeligt at ingen har haft lyst til at bruge det og jeg håber at denne ændring kan få folk ud af busken !

Under Loribreederlisten har jeg tilføjet lidt statestik med bl.a en top 10 over mest holdte arter I EU !

I mit eget fuglehold er der fornylig kommet både en bjerglori og en massena unge på pind. Bjerglorierne ruger igen og massenaerne har netop klækket et nyt kuld. Pragtlorierne har ruget I en lille uge og snart vil det vise sig om æggene er befrugtet. jeg holder vejret !!! 

Rigtig god påske til jer alle !

Ps. Hvis du tilmelder dig Nyhedsbrev, så husk at bekræfte din tilmeldning ved at klikke på det link du får på email ! Ellers bliver din emailadresse ikke registreret. Hvis du ikke får en email, så tjek din spam/uønsket post mappe - sommetider ender den der !

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 


                                                                                        © Lorihaven.dk 2007